Opsamling paa Centralamerika

Antal besoegte lande:
5 (Nicaragua, Honduras, Guatamala, Belize og Mexico)


Transportmidler:
- Minibus
- Bus
- Faerger
- Fly
- Taxier
- Tuktuk

Turistgaver
- En del, men alle i lille maalestok, eftersom de skal baeres paa ryggen

Genstande, der bliver i Centralamerika
- En masse byttede boeger
- Christinas knaekkede skraber

Vilde vejroplevelser
- Tropisk regnskyld ved Laguna de Apoyo resulterede i knaekkede traer
- Boelgegang i katamaran
- Regnvejr i Copan med afbrudt stroem en hel nat
- Kulde og skyer paa toppen af vulkanen Acatenango i Guatamala

Gastronomiske oplevelser
- Dragefrugtsorbet - nammenammenammenam!
- Mangesauce
- Boennemos - Christina: Ad; Mathias: Namnam
- Usandsynligt god kaffe (saa god at Christina har laert at drikke kaffe)
- Laekker hjemmelavet chokolade i Panajachel
- Den foerste bid centralamerikansk mad for Mathias..
- Ny type fastfood: Baleados

Alkoholiske oplevelser
- Bedste drink: Strawberry Daiquiri paa Jungle Party Hostal i Antigua
- Vaerste drink: Nogle steder tilfoeres alt for meget alkohol...
- Fedeste bar: Treetanic paa Utila og No Se i Antigua
- Tillaerte drukspil: Kings Cup, Fuck Me, Druk Klodsmajor
- Flest barer paa een aften: Pubcrawl i Leon
- Stoerste afterparty: Antigua Guatamala
- Favoritoel efter land:

+ Nicaragua: Victoria og Tona

+ Honduas: Imperial 

+ Guatamala: Gallo

+ Mexico: Corona Ekstra

- Vaerste oel: Moza i Antigua (hestelort paa vaeskeform)

Indtaget medicin
- Malariapiller (Christina)
- Maelkesyretabletter (Christina)
- Rehydreringstabletter (Mathias)
- Smerstillende
- Antiallergi
- Koeresygetabletter
- Lokalbedoevende tabletter mod halssvie
- Slimloesende 

Uheld og fysiske men
- Bensmerter efter hikes
- Mindre solskoldninger
- Bule foraarsaget af naergaarnede koejeseng paa Utila
- Myggestik en masse
- Sandfluernes angreb paa Utila
- Hajangreb i Mexico (foden er her dog endnu)
-  Bed bugs i Antigua
- Mistet pas i S.P Sula
- Absolut forsvundet barbermaskinestroemforsyning
- Oedelagte foedder og ben som foelge af grottesvoemning
- Oedelagt toej, der matte repareres af militaersyersken, Mathias

Traumer: 
- Forskraekkelsen over hesten/aben, der var loes ved Laguna de Apoyo (i virkeligheden regnede det bare...)
- Kaempeedderkop i kajak
- Utallige timers intens graenseoverskriden i forbindelse med Mathiass forhold til vand
- Angstanfald paa midten af Laguna de Apoyo som foelge af tordenvejr i horisonten
- Tyrkerens angstskrig i Roundhouse, da katten strejfede hendes fod.

Kontroverser med ordensmagten
- Christina blev naegtet adgang til Nicaragua, da hun ikke havde raad til at bestikke graensebetjenten. Heldigvis fulgte han hende ud til en ATM, saa hun kunne haeve nogle penge.
- En graensebetjent, der kraevede betaling for udrejse af Guatamala. Alle havde sagt, at det ikke er lovpligtigt at betale, saa vi bad om at se loven paa skrift. Han var kold og naegtede at give os stemplet, hvis vi ikke betalte.
- Mexicansk tolder, der fandt Mathias rygsaek interessant. Heldigvis fandt hun ikke medicinskabet og vaskepulveret...

Rekorder
- OL hurtigroning i kajak
- Laengerekord paa svaevebane: 300 meter
- Kun McD-mad to gange
- Rekord lav sprogforstaaelse
- Rekord hoej sprogtillaering
- Personlig rekord i dykning / Rekord i lediggang
- Rekord i mennesker, vi kender i Centralamerika
- Rekord i gensyn
- Rekord i internettimer/skypesamtaler
- Rekord forsinkelse: Fire timer i en vejside pga en demonstration mellem La Ceiba og San P. Sula
- Rekord i antal ulovligt overtagne boeger: Mathias
- Rekord lang transporttid: Flores - Cancun: 7.30 til klokken 01.30
- Rekord i tilbagelagte hoejdemeter til fods

Smukke oejeblikke: 
- Lava fra Vulcano Fuego og i Tilica
- Udsigten fra toppen af Acatenango 
- Stranden paa Isla Mujeres
- Hvalhajer
- Da vi gav friheden til de smaa skoenne babyskildpadder
- Semuc Champey og udsigten fra Zephyr Lodge (isaer mens man var i bad!)
- Rio Dulce
- Ruinerne Copan og Tikal
- Da Mathias blev genforenet med sit pas, efter det havde tilbragt en uges taenketid alene i S. P. Sula alene.
- Da Christina bestod dykkerproeven


Hostels og anden akkomodation 
- Bedste hostel: Zephyr Lodge
- Vaerste varelse: Foerste nat i Managua
- Hyggeligste hostel: Roundhouse ved Rio Dulce
- Trangeste: Fire personer plus opbakning i et topersoners telt paa toppen af en vulkan
- Steder med aircondition: To (S. P. Sula og Cancun)
- Stoerste dorm: Tyve personer
- Vaerste beliggenhed: Marcos Rooms i Panajachel (trompetskolen laa lige ved siden af...)
- Bedste beliggenhed: Zephyr Lodge og Poc-Na

Bekendtskaber:
- Frederikke, Kasper og Sidsel (Danmark)
- Hugo - den uhyggelige argentiner, som vi saa overalt i Centralamerika.
- Fancypants plus andre interessante irer
- De to soede englaendere, som vi spiste med i S.P. Sula
- Fabian, den irriterende canadier
- Rachel, den soede englaender, vi festede og delte vaerelse med.
- Machetteman, fordi han reddede vores liv ca. 27 gange paa vulkantrekket
- Amy og Ned, vores australske bedste venner
- Zophia, Mark, det israelske par, firstfuck (Stephanie) - og Fulia (Roundhouse)
- Hannah og Esther, som vi fulgees med fra Flores til Cancun og sidenhen gensaa paa Isla Mujeres
- Anna og Cajsa, de dansktalende svenskere
- Janis fra Tyskland, som var hovedinspiration til Historierne Om Buksetroldene

Valuta: 
- Cordobas
- Lempiras
- Quetzales
- Beliziske dollars
- Pesos (yndlingsvalutaen)
- US Dollars
 

Isla Mujeres

Kaere venner!

Hvor foeler vi os hjemme paa kvindernes oe, der paa spansk hedder Isla Mujeres. Vi har bosat os paa et ganske glimrende hostel, der hedder Poc-Na. Der er et vaeldigt liv paa dette hostel, og vi har faaet drukket mange mexicanske oel og en smule kokusrom (kan ikke anbefales).

Men oplevelserne har ikke kun vaeret laekre strande og koelige cervazas. Vi har haft nogle vidunderlige naturoplevelser. For to dage siden besoegte vi en skildpaddefarm, hvis opgave er at soerge for at faa udklaekket alle aeggene, som bliver lagt af havskildpadderne. Som I naturligvis er fuldt ud klare over, saa er havskildpadden en meget truet dyreart, hvorfor der er behov for nogle stoette - skildpaddefarmen her paa oen er en saadan stoette. Det var maegtigt skaegt at se de soede smaa skildpaddebabyer, der ikke var mere end et par dage gamle. Men den helt store oplevelse var, at akvariet skulle slippe disse babyskildpadder ud i virkeligheden (man kunne sige, at babyerne skulle flyve fra reden, om end det kan forvirre de folk, der ikke er helt hjemme i dyreverdenen), for det skulle foregaa paa stranden lige ved vores hostel - og vi maatte gerne vaere med.
Det var altsaa saadan, at Christina og Mathias faktisk hjalp med at redde verden. Og hvor var det en smuk og roerende oplevelse at se de smaa, soede, hjaelpeloese skildpadder famle sig mod de store boelger. Kun to oenskede staerkt ikke at gaa i vandet, og de blev taget med tilbage til farmen - maaske de bliver modne indenfor de naeste par dage...

Dagen efter havde Christina endnu en marinebiologisk oplevelse, da hun havde valgt at svoemme med de meget store sataner - hvalhajer! Det er ikke for sjov, og det var bestemt ikke for Mathias, hvorfor han blev paa bredden og udforskede internettelefoniens muligheder. Christina havde en rigtig god dag sammen med hendes hollandske venner, en enkelt tysk fyr og seks baadladninger israelere. Og naturligvis de store dyr. Det var muligt at komme helt taet paa dyrene, men det var ulovligt at beroere dem. Oplevelsen var for Christina en af de helt store, og der er naturligvis lagt nogle glimrende billeder op.

Kvindernes oe blev ogsaa vennernes oe. Vi er blevet gode venner med et par hollandske piger, som har forsoegt at laere os flamsk. Det er et meget svaert sprog! Det var ogsaa her vi med taarevaedede oejne gensaa savnede Frederikke, der desvaerre havde sendt sin kaereste Kasper til New York for at undersoege flysikkerheden d. 11. september. Vi moedte to underskoenne svenske flicka, som var saa gode til dansk, at vi fik daarlig samvittighed og maatte laere svensk. En tysk gut sluttede sig ogsaa til flokken og en let tavs mexicaner, der dog var glad for Christinas smukke skandinaviske udseende kom og saa og tog vaek igen.

I morgen flyver vi til Cuba. Herfra er vores veje usikre; ingen ved, hvad der kommer til at ske. Men vi ved dog, at vi skal moedes med Amy og Ned paa et tidspunkt, og at vi skal have fat i vores lejede bil. Een ting vi dog er ret sikre paa er, at internetmulighederne paa den kommunistiske oe er staerkt begraensede, hvorfor I ikke maa forvente samme opdateringsfrekvens som tidligere. Det samme gaelder billeder og facebookaktivitet.

For at undgaa at Billund Lufthavn skal indkalde ekstra sikkerhedspersonale er vi blevet bedt om kun at udlevere det eksakte tidspunkt for vores hjemvenden til Danmark til vores naermeste familie. Vi bryder dog reglerne en smule og lader jer vide, at vi er hjemme den 5/10. Og vi glaeder os allerede.

Mange knus

Paradis, Tikal og Mexico

Kaere venner!

Sidst vi skrev boede vi paa skoenne Roundhouse, hvor dagens stoerste udfordring var at vaelge den naeste bog fra det brilliante bogudvalg paa stedet - med andre ord var det afslapning i stor stil. Det traengte vi til, har vi siden hen rationaliseret, ovenpaa mange oplevelser og haarde treks.

Efter nogle dage i Roundhouse tog vi til Rio Dulce Town, hvor vi tilbragte et par naetter. Vi havde nemlig hoert om et fantastisk sted et stykke udenfor byen, der hedder El Paraíso. Selvom vores spanske er begraenset har vi efterhaanden faaet beregnet os frem til, at det maa betyde noget i stil med Paradiset. Det var nu ogsaa vitterligt skoent der. El Paraíso er svaer at beskrive, men banaliseret er det et vandfald ved en flod. Vandfaldet er skabt fordi der er op til flere varme kilder, der har udspring paa klipperne over floden. Det er en helt saerlig oplevelse at svoemme i det kolde flodvand, mens vandfaldet tilfoerer meget varmt vand oppefra.
Nogle timer floed under os mens vi noed vandet og omgivelserne.

Efter et par overnatninger paa Hotel Backpacker i Rio Dulce town (dorm til tyve personer!) tog vi en bus til Flores i det nordlige Guatamala. Her bosatte vi os paa Hotel Los Amigos, hvor stemningen indboed til fest. Vi modstod dog fristelsen, thi vi skulle paa en tur klokken 4.30 den naeste morgen. Turen gik til mayaruinbyen Tikal, der er den stoerste mayaby i Centralamerika, beliggende midt ude i junglen mellem aber, tucaner og store taranteller. En guidet tur paa fire timer gav os saa megen viden om mayakulturen, at vi bestemte os for, at vi derefter ikke behoevede rejse efter flere templer.

Dagen efter tog vi mod Mexico. En bustur paa omkring otte timer foerte os igennem Belize og til den mexicanske by Chetumal. Herefter yderligere seks timer til Cancun, hvorfra vores fly mod Cuba letter d. 14/10. Derfor har vi lige et par dage her i Mexico, som vi blandt andet bruger paa Isla de Mujeres (Kvindernes Oe). Mon ikke vi ogsaa naar en bytur i turistede Cancun.
Mexico er meget anderledes end de andre centralamerikanske stater, vi har besoegt. Her er et helt anden forhold til service, turister og penge. Det er nu rart med et serviceniveau, der efter tiden i Nicaragua, Honduras og Guatamala kan foeles lidt som luksus, selvom det ogsaa forekommer en anelse overdrevent og naesten perverst, naar vi taenker paa, hvordan halvdoede mennesker laa ved siden af affaldsbunker i Managua og San Pedro Sula.

Vi skriver farvel inden vi tager til internetloese Cuba.

Knus

Semuc Champey, Livingston og Roundhouse

Kaere venner!

Sidste gang vi skrevpaa bloggen var vi godt smadrede ovenpaa det haarde vulkantrek paa Acatenango. Siden da har vi i hoej grad prioriteret afslapning og ro. Efter Antigua tog vi mod Lanquin og Semuc Champey, der af mange regnes for en af Guatamalas smukkeste naturfaenomener. Vi ankom til Zephyr Lodge, hvor der desvaerre var fuldt booket inden doere - heldigvis kunne vi leje et telt. Zephyr Lodge har fantastisk smukke omgivelser, hvilket vi noed fuldt ud de fire dage, vi havde der.
Den foerste aften i Zephyr Lodge gik vi sammen med vores australske venner Ned og Amy ud til nogle grotter i naerheden, der er kendt for at huse flagermus i millionvis. Naar solen gaar ned flyver de alle sammen ud af grotten for at finde foede. Det er et ret imponerende syn, som Christina fik fanget paa nogle fede billeder, der naturligvis kan ses her paa bloggen.

Dagen efter var vi paa en arrangeret tur til Semuc Champey. Vi koerte ti kilometer paa en grusvej, der var i saa daarlig stand at det tog ca. fyrre minutter. Turen foregik paa ladet af en lastbil, hvilket var til stor fornoejelse for isaer drengene. Den foerste del af turen foregik i et ret komplekst grottesystem, hvor vi blev foert af en lokalguide. Turen gennem grotten boed paa massive udfordringer, blandt andet fordi vores eneste lyskilde var stearinlys, vi selv bar. Eftersom flere passager var oversvoemmede gik lysene fra tid til anden ud (isaer for den ikke saa erfarne svoemmer, Mathias). Grotterne er ikke totalt udforskede, saa vi fandt aldrig bunden, men det dybeste sted vi naaede, var der mulighed for at hoppe ca. to og en halv meter ned i vandet. Christina gjorde det naturligvis til perfektion. Mathias saa paa mens han rystede af kulde. Der var flere graenseoverskridende og fede oplevelser i grottesystemet.
Efter vi havde fundet ud af grottesystemet var der mulighed for at svinge sig i floden vha. en gynge. Det var til stor fornoejelse for alle undtagen Mathias, der tog billeder af begivenhederne. Christina noed springet, selvom det desvaerre resulterede i en tabt oerering.

Herefter gik vi imod Semuc Champey, der er et saerligt naturfaenomen. Floden har gennem tusindvis af aar skaaret sig en tunnel igennem den bloede limestone. Dermed bliver stoerstedelen af vandet ledt underjordisk videre, mens kun en broekdel fortsaetter ovenjordisk. Det har medfoert mange af disse naturlige pools med lyseblaaet/lysegroent vand. Det er en saerlig oplevelse at bade i disse pools fordi vandet er saa rent og stenbunden er saa glat, som limestone bliver. Det er utroligt smukt fra udsigtspunkten El Mirador, hvor hele systemet kan betragtes.
I disse pools lever der forskellige typer fisk, hvoraf de sjoveste klart er de meget smaa fisk, der lever af blandt andet doed hud. Det er en skaeg fornemmelse, naar de napper doede hudlunser af taerne eller haenderne.

Vi havde et par dejlige dage i Zephyr Lodge, der blev afsluttet med en ren afslapnings/laesedag i haengekoejer.
Dagen efter skulle vi igen paa farten, da turen gik til Rio Dulce Town. Fem timer paa daaarlig grusvej i bjergene var en oplevelse. Vi var tretten mennesker presset sammen i en lille minibus, hvor en efter en blev koeresyg og braekkede sig. Mathias, godt dopet, havde det glimrende hele vejen. Bilen var ikke i perfekt stand, og vi blev let paniske, da chauffoeren ikke kunne starte motoren efter et irrationelt stop paa det mest oede, men smukke, sted paa ruten.
Vi kunne heldigvis komme med en baad direkte til Livingston fra Rio Dulce Town. Livingston er kun tilgaengelig via baad - enten fra Rio Dulce floden eller fra det Caribiske Ocean. Derfor forekommer byen mere som en oe end som fastland. Livingston var ikke saa interessant, saa efter en nat paa hostellet Casa de la Iguana tog vi ned af floden igen. Denne gang til det utroligt hyggelige hostel Roundhouse, hvor alting foeles meget hjemligt - i gaar aftes spiste vi sammen med de fem andre gaester og de to vaerter om et spisebord - en rigtig family dinner.

Her er utroligt afslappet, og vi regner med at bruge lidt tid her i selskab med boeger og de andre rejsende, som vi er begyndt at kende relativt godt. Man bliver saa hurtigt venner med folk, naar man rejser sammen.

Vi haaber, at I alle har det godt derhjemme og er klar til efteraaret.
Knus

Lago di Atitlan, Antigua by night og Vulcano Acatenango

Kaere venner!

Hvor er der sket meget siden sidst!

Dagen efter vi opdaterede sidste gang, tog vi til Lago di Atitlan, som er en ret stor soe, der ligger omgivet af vulkaner. Det var en utrolig smuk, men kurvet koeretur til Panajachel - kun afbrudt af en koeresyg amerikansk dreng, som efter sigende kastede op for aller foerste gang i en alder af ni aar. Foraeldrene var glade for vores vaadservietter og ekstra braekposer (Mathias medbringer altid nogle stykker).

Panajachel var en hyggelig by, der var praeget af megen (!) turisme. Blandt andet gik der utallige gadesaelgere rundt imellem restauranterne, og de ville simpelthen ikke tage et nej for et nej. Det var en anelse deprimerende. Vi tog en overnatning paa et dejligt lille hotel, der var strategisk vel placeret lige ved siden af Panajachels musikskole. I Guatamala gaar man ikke til klassisk klaver eller violin - man gaar til tromme og trompet. Vi forsoegte at falde i soevn til de foerste fire takter fra titelmelodien til Phantom of the Opera - gentaget i det uendelige.
Dagen efter var heldigvis af en helt anden karakter, thi vi havde lejet den flinke guide Alex til at vise os rundt i de landsbyer, der ligger rundt om soen. Vi besoegte tre hyggelige og forskellige byer. De stoerste oplevelser indebar at se, hvordan lokale kvinder vaever mayabefolkningens klaeder i mange farver, der alle kommer direkte fra haven udenfor vaeveriet. Vi smagte ogsaa den rigtigt gode kaffe fra San Pedro de Laguna. I  Santiago de Atitlan blev vi af smaa gader og straeder foert dybt ind i de lokales nabolag. Alex ledte os ind i en moerk gyde og bad os om at vente med at spoerge, saafremt vi havde spoergsmaal. Vi skulle moede Maximon, en stor mayagud, hvis jordiske symbol er en meter hoej traemand, der baerer slips, ryger cigeretter og drikker et romkoncentrat (hvilket han deler med de to vagter, som sidder ved hans sider dag ud og dag ind). Det var en meget anderledes oplevelse, som I desvaerre ikke kan se et billede af, da de fulde vagter forlangte ikke mindre end 10 quetzals for et fotografi!

Vi tog direkte til Antigua efter soerundfarten. Dermed kunne vi naa en hyggelig bytur, der endte med et afterparty for flere hundrede mennesker. Ganske interessant.

Dagen efter var vi toemmermandsramte, men havde nogle rigtigt spaendende planer for eftermiddagen. Vi skulle nemlig paa kaffeplantagetur. 2,5 timer i kaffens tegn var rigtigt laererigt og interessant. Den afsluttende smagsproeve var tiltraengt.

Loerdag og soendag var vi paa vulkantrek paa Vulcano Acatenango, der er Centralamerikas fjerde hoejeste af sin slags. Vi startede klokken 9, hvor vi koerte til base camp, der ligger i byen La Solidad, der meget rammende betyder Ensomhed. Herfra gik turen meget steljt op ad i 4,5 timer, hvor vi endelig naaede vores camp site ca. 300 meter fra toppen. Camp site laa i ca. 3700 meters hoejde, og turen derop var meget, meget haard. Vi gik i gennem alt taenkeligt taerran - fra majsmarker over jungle til oedemarkslignende sletter. Vi kaempede indaedt med vores tunge rygsaekke, men vores dygtige lokale guide Machette-Man tog baade telt, soveposer og mad paa ryggen og naermest loeb op af vulkanen - ret demoraliserende.
Fra camp site havde vi perfekt udsigt til Vulcano Fuego, der er en meget aktiv vulkan. Ofte genloed store brag og suselyde fra smaaudbrud, men desvaerre laa disen taet, saa vi kunne ikke se noget foer disen lettede senere paa natten.
Vi gik i seng klokken 7, da solen var gaaet ned, og vi stod midlertidigt op igen ved 12-tiden, da disen var lettet og der var den smukkeste udsigt til sproejtende lava fra Fuego. Synet var fuldstaendigt ubeskriveligt, og desvaerre var det umuligt at tage gode billeder. Vi gik i seng igen for nogle timer, hvorefter turen klokken 4 gik de 300 meter mod toppen ifoert pandelampe og oemme(!) ben. Det tog 2 timer at bestige de sidste 300 meter, men det var bestemt strabadserne vaerd. Udsigten var faenomenal. Vi kunne se dybt ind i Guatamala, helt til Mexico og mod vest anede vi Stillehavskysten. Samtidig steg der roeg fra krateret paa Vulcano Fuego og solen stod op i oest. Det var en utrolig stor oplevelse - trods aandenoed og smaaskader.

Nedstigningen var som nedstigninger nu er. Nemmere, men stadig meget haard paa det glatte underlag af vulkanske sten.

Nu er vi vanvittigt smadrede og glaeder os til en god nat soevn. Heldigvis bliver dagen i morgen ikke frygtelig haard, eftersom vi har en syv timers bustur til Semuc Champey, hvor grotter, blaa/groenne naturpools og en toejvask venter.

Mange knus

P.S Tillykke til Ida og Rasmus med deres respektive foedselsdage! 

Honduras - Antigua, Guatamala

Kaere venner!

Sidst vi skrev, sad vi paa den Caribiske oe, Utila, hvor Christina netop var blevet faerdig med sit dykkercertifkat. Vi tog fra Utila et par dage efter tidligt om morgenen mod havnebyen La Ceiba. Derfra skulle vi med en bus mod San Pedro Sula - en bustur der normalt tager tre og en halv time, men den endte med at have taget omkring syv timer, fordi der var en demonstration paa en bro. Saa vi tilbragte nogle let kedelige timer i vejkanten med en bog og en sodavand. Heldigvis skulle vi jo ikke naa noget...

Vi ankom til San Pedro Sula og nuppede en taxa mod Hostel Tamarindo, som vi kendte fra tidligere. Her blev Mathias genforenet med sit pas og andre dokumenter - det var et glaedeligt oejeblik, som vi fejrede med en overnatning paa hostellet. Om aftenen udbroed der et alvorligt tordenvejr over byen, hvilket resulterede i afbrudt stroem i nogle timer. Vi skulle senere opdage, at tordenvejr ofte resulterer i den slags afbrydelser...

Det tog tre timer med bus til Copán, der ligger i det vestlige Honduras. Byen eksisterer som funktion af en kaempestor ruinby, der ligger en lille kilometer uden for Copán. Vi besoegte naturligvis denne ruinby, hvilket var en utrolig stor oplevelse for os begge to. Det pirkede lidt til skattejaegeren, der vist er i os alle. I forbindelse med ruinbyen var der anlagt en lille natursti, som foerte os gennem en noget taet tropisk skov. Her saa vi mange interessante dyr og planter, eksempelvis meget flotte sommerfugle, skaegge larver og en lille gnaveragtigdims. Derudover kom legebarnet op i Mathias, da lianerne hang fra traerne - se eventuelt billeder.
Vi fik ogsaa endnu en vejrmaessig oplevelse, da himlen over den meget bjerrige region pludselige aabnede for sine aabentbart store vandreserver. Se billederne. Tordenvejret der fulgte med medfoerte stroemsvigt i maaaange timer og derudover ogsaa en ikke fungerende vandforsyning.

Dagen efter gik turen til Guatamala. Vi fandt en billig shuttlebus fra Copán til Anitgua, Guatamala. Det var en ret lang tur med ikke megen benplads, men der var dog aircondition. Vi besluttede os for at lege et par senge paa Jungle Party Hostal, hvilket er ret billigt. Vi har i dag gaaet rundt i Antigua, der lader til at vaere en utrolig hyggelig by, hvis bystruktur og arkitektur er praeget meget af koloniseringstiden - lidt som Léon og Granada, vi besoegte i Nicaragua.
I morgen tager vi til Lago di Atitlan, hvor vi skal paa en sejltur paa den store soe. Det bliver maegtigt!

Der kommer billeder op her i loebet af den naeste halve time. Haaber vi.

Knus

PS. Tillykke med tvillingerne, Anette og Jakob (Christinas familie)!

Utila, Honduras

Kaere venner!

Vi sidder paa en ret velekviperet internetcafe paa oen Utila. Vi fejrer stadigvaek, at Christina igaar bestod hendes dykkerproeve, og dermed kan kalde sig certificeret fritidsdykker. Det var maegtigt flot, eftersom det ikke var alle dele af kurset, som gik lige nemt.
Mathias har oevet sig i at svoemme i hotellets pool. Han er ogsaa kommet et stykke laengere i sin bog og i gaar klarede han 1,5 krydsordsopgave.

Fredag aften, foer vi tog til Utila, gensaa vi tilfaeldigt Frederikke og Kasper, som vi moedte i Leon. Deres ven Sidsel var kommet til Honduras for at moedes med dem, og de var paa vej til Utila. Derfor slog vi fem pjalterne sammen, hvilket har vaeret rart, fordi baade Christina og Frederikke skulle tage dykkercertifikat, og baade Sidsel og Mathias ikke skulle.
Vi har haft nogle hyggelige aftener med et par oel, men at Utila skulle vaere festoen i Honduras, er for os ikke saa tydeligt. I dag skal vi paa stranden og har paabegyndt vores vaskeeksperiment: Der er saa mange private, der vasker her paa oen, at Sidsel, Christina og Mathias har delt vores vasketoej ud til tre forskellige vaskekoner, for at undersoege pris, kvalitet, mv. Vi regner med at indrapportere udfaldet til diverse rejseagenturer.

Paa fredag tager vi til Copan, som er en smuk ruinby i det vestlige Honduras. Paa vejen skal vi maaske have en overnatning i San Pedro Sula, hvor i al fald Mathias' pas og rejsedokumenter skal hentes.

Vi haaber, at I alle har det godt.
Knus